Se artiklen på BEST OF Fyn her
Når man træder ind i Livsstilscenteret i Middelfart, fornemmer man straks, at hygge og nærvær er vigtigt for indehaver Eva Adler Juul, der driver klinikken. Kunder, der ønsker hjælp til rygestop, hudpleje og kropsbehandlinger mod eksempelvis smerter, gigt eller overvægt, bliver her sat hundrede procent i centrum.
Effektive behandlinger uden smerter
Hos Livsstilscenteret i Middelfart er både behandlinger og omgivelser tænkt igennem ned til mindste detalje. For indehaver Eva Adler Juul er det vigtigt, at der er en hyggelig og afslappet atmosfære, og at kunder i klinikken oplever det som et frirum at komme forbi og modtage behandlinger. Det flotte billede på væggen bag disken af Eva og hendes mands sommerhus i Italien og lysekronerne i loftet er noget af det, der er med til at skabe stemningen i klinikken.
– Vores behandlinger er præget af velvære, og der er ikke noget af det, vi tilbyder, der gør ondt. Derfor er det også vigtigt for os, at omgivelserne afspejler ro, nærvær og afslapning,, siger Eva Adler Juul.
Stor succes med rygeafvænning
Noget af det, Livsstilscenteret tilbyder, er rygeafvænning, hvilket har en meget stor succesrate. 80-90 % af kunderne behøver kun en enkelt ONDAMED-behandling, hvorefter trangen til nikotin ikke længere er til stede. Metoden er meget anerkendt i USA og godkendt af FDA (Food and Drugs Administration). Den bygger på elektromagnetiske impulser, der gør, at hormonerne dopamin og serotonin bliver frigivet og mindsker stress, indre uro og ikke mindst abstinenser. Behandlingen virker også ved afhængighed af nikotinplastre eller ved andre former for afhængighed – eksempelvis alkohol.
Forud for behandlingen får kunderne rådgivning om rygestop, så de er helt sikre på, at de er klar til at slippe afhængigheden og motiverede til at gå i gang. Selve behandlingen tager en time.
– Rygeafvænning har absolut størst mulighed for at blive en succes, når kunden selv har motivationen. Vi har generelt stort fokus på rådgivning i forbindelse med vores behandlinger. Det gælder eksempelvis også ansigtsbehandlinger, hvor vi sætter god tid af til at vejlede i forhold til de produkter, vi bruger, og som kunderne også kan købe hos os, siger Eva Adler Juul.
Færre smerter og sundere krop
Livsstilscenteret tilbyder også TEI-behandling til kunder med gigt, idrætsskader og smerter. Eva Adler Juul har også stor succes med at bruge behandlingen i forbindelse med efterfødselstræning eller ønske om vægttab. Behandlingsformen hedder TEI System og er en kombination af varmebehandling og elektroterapi, hvor varmebehandlingen giver øget fedtforbrænding og bedre kredsløb, og elektroterapien hjælper til genoptræning af musklerne.
– TEI System-behandlinger hjælper mange kundegrupper, fordi der er fokus på både kredsløb, fedtforbrænding og opbygning af muskler. Det er også derfor, at det kan hjælpe alt fra smertepatienter til kunder, der ønsker et vægttab. Samtidig er behandlingen stille og rolig, og kunderne oplever ingen smerter på grund af behandlingen, siger Eva Adler Juul.
Få smuk hud hos Livsstilscenteret
Klinikkens speciale er hudpleje med specialpeelinger. Det giver fantastiske resultater og hjælper på ældet hud, solskadet hud og akne. Med medicinsk peeling kan man komme af med gammel, rynket, pigmenteret eller solskadet hud, og der dannes i stedet nye og friske hudceller.
Behandlingen opstrammer huden, så din den bliver smukkere. En sådan behandlingsserie kan give virkning i op til flere år afhængigt af, hvor godt du passer på din hud.
I trygge hænder hos erfaren hudterapeut og sundhedscoach
Eva Adler Juul har mange års erfaring indenfor branchen og er lægeeksamineret hudterapeut og sundhedscoach. Hun tager løbende kurser i både ind– og udland indenfor sundhed og hudforyngende behandlinger, og hun har hele tiden fokus på at være opdateret i forhold til, hvilke produkter der er på markedet. På denne måde kan hun give kunderne den nyeste viden, når de får rådgivning om for eksempel hudpleje.
Ud over Eva Adler Juul har Livsstilscenteret to ansatte, som sammen med Eva hjælper kunderne med at finde frem til den helt rigtige behandling.
– Vores ønske er at hjælpe kunderne med at få mere balance i tilværelsen, finde mere ro og blive sundere og raskere, siger Eva Adler Juul.
Kontaktinformation
Livsstilscenteret v/Eva Adler Juul
Østergade 34
5500 Middelfart
Tlf.: 64 41 01 08
Mail: info@livsstilscentret.dk
Facebook: klik her